Aktion Den Korte Lunde

Tilsigtet miljøforurening af Kattegat
Med henblik på at styrke nogle få store investorers muligheder for etablering af givtige havbrug langs de danske kyster, har regeringen foreløbig udpeget 8 store arealer i Kattegat til dette formål. Man forventer fra regerings side, at dette vil tilføje miljøet en årlig forurening med minimum 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor. Hertil kommer en ukendt mængde af tungmetaller, medicinrester og overskuds organisk stof fra foder.
Miljø- og fødevareminister Esben lunde Larsen argumenterer for, at da Kattegat er mindre forurenet end Vesterhavet og størstedelen af Østersøen, så giver dette mulighed for en øget miljøbelastning af netop dette farvand.
Esben Lunde Larsen mener desuden, at politisk satte grænseværdier for miljøgifte skal udnyttes til fulde. At når nu Danmark er med i HELCOM samarbejdet (landene omkring Østersøen har forpligtiget sig til at forbedre miljøtilstanden i Østersøen), så kan vi nøjes med at gøre som de andre lande. Danmark behøver altså ikke at gøre det bedre end de øvrige lande, men kan holde sig til gennemsnittet.
Esben Lunde Larsen påpeger, at forureningen næsten ikke kan måles inde på strandene, så de lokale beboere, fiskere, turister og andre strandgæster kan fortsat nyde de rene danske strande. De miljøskadelige stoffer bliver nemlig hurtigt fortyndet til næsten usynlighed i det rene havvand i Kattegat.
Man forstår ikke helt dette tiltag. For gennem de sidste mange år har industri, landmænd og andre anvendt mange ressourcer på at reducere udledning af næringsstoffer i havet. Nu skulle dette tilsyneladende ikke længere være et problem. Man må udlede, at enten er disse ressourcer spildte, eller også skyldes det en gradbøjning af troværdigheden omkring indsatsen på miljøområdet, grænsende til manglende faglighed i Miljø- og fødevareministeriet. Esben Lunde Larsen har nemlig overflyttet 50 medarbejdere fra Miljøstyrelsen til kommende arbejde som sagsbehandlere i departementet.
Vi er en gruppe af borgere rundt omkring i det danske landskab, som er meget urolige over dette ønske om store havbrug langs vore kyster. Derfor vil vi på søndag, den 4. juni og sikkert også de mange kommende søndage, fra klokken 19 – 20 tænde bål eller brænde fakler langs de danske kyster, fjorde, åer eller havne
Nærmere information omkring udvalgte steder kan findes på internettet på gruppens Facebookside under navnet ”Aktion Den Korte Lunde”.
Oprettet af Folkebevægelsen For Social Retfærdighed

mandag den 7. august 2017

Bål aktion Søndag 13/08/2017 Kl.19:00-20:00

Over hele Danmark vil borgere protesterede søndag 13/08/2017 mod planer om at etablere havbrug. Vi vil ikke have forurenet vores farvande ! På følgende strande vil der protester mellem klokken 19:00-20:00 - Den Permanente (Århus) - Hee, (ved Heebro) - Glatved Strand - Palmestranden (Frederikshavn) - Opslaget bliver løbende opdateret